Vil du vide noget om Afghanistan, hvor jeg kommer fra?



Fakta om Afghanistan

Afghanistan er et bjergrigt land i det centrale/sydlige Asien, vest for Pakistan og øst for Iran. Landet er ca. 652.000 kvadratkilometer stort og uden adgang til havet. Det har en kort grænse til Kina, og mod grænse til Tajikistan, Uzbekistan langs floden ”Amo Darya”, derefter til Turkmenistan, Iran og Pakistan. Hovedstaden hedder Kabul og befolkningstallet er ikke opgjort præcist, men menes at det ligger på mellem 18 og 25 millioner, dog forsat ca. 3 millioner er flygtninge, der opholder sig primært i pakistan og Iran. Siden 1991 er omkring 130.000 afghanerne flygtet til Europa.

Fakta om Afghanistan

Afghanistan er et bjergrigt land i det centrale/sydlige Asien, vest for Pakistan og øst for Iran. Landet er ca. 652.000 kvadratkilometer stort og uden adgang til havet. Det har en kort grænse til Kina, og mod grænse til Tajikistan, Uzbekistan langs floden ”Amo Darya”, derefter til Turkmenistan, Iran og Pakistan. Hovedstaden hedder Kabul og befolkningstallet er ikke opgjort præcist, men menes at det ligger på mellem 18 og 25 millioner, dog forsat ca. 3 millioner er flygtninge, der opholder sig primært i pakistan og Iran. Siden 1991 er omkring 130.000 afghanerne flygtet til Europa.


Tidslinje med nogle af de vigtigste punkter i Afghanistans historie.
(Afghanistan historie kort fortalt:)

  • 1747: Uafhængighed. Afghanistan etableres som nationalstat. Et monarki er født.

  • 1973: Monarkiet falder. Efter mere end to århundreders monarki bliver kong Zahir Shah styrtet ved et militærkup, iværksat af fætteren, Mohammed Daoud, som opretter et neutralistisk, moderat styre. Efter 40 år ved magten, går kong Zahir Shah i eksil i Italien.

  • 1978: Præsident Daoud myrdes under et kup. Afghanistans kommunistiske parti PDPA tager magten.

  • 1979-89: Sovjetunionen besætter Afghanistan. Efter interne magtkampe i det regerende kommunistparti, hvor Kommunistpartiet begynder at miste grebet i landområderne, invaderer Sovjetunionen Afghanistan for at sikre det kommunistiske styre. Mujahedin-grupper - islamiske modstandsgrupper - forsøger at bekæmpe de afghanske kommunister og de sovjetiske styrker. Flere millioner afghanere flygter fra landet.

  • 1989-94: Mujadingrupper i indbyrdes krig.

  • 1992: Den kommunistiske præsident Najibullah træder frivilligt tilbage for at skabe mulighed for at en FN-forhandlet konfliktløsning. Mujahedin-grupperne indgår en kortvarig alliance under Præsident Rabbani og forsvarsminister Massoud. Alliancen bryder sammen, og der udbryder blodige magtkampe imellem forskellige mujahedin-fraktioner.

  • 1994-2001: Taleban - befriere og besættere.

  • 1994: Taleban tager magten i Khandaharprovinsen og annoncerer, at det er hensigten, at erobre hele Afghanistan.

  • 1996 Taleban erobrer Kabul.

  • 1998 Taleban har magten i 90 procent af landet.

  • 2001: USA indleder angreb mod Afghanistan. Talebanstyret nægter at udlevere Osama Bin Laden, der menes at stå bag terrorangrebene 11. september i USA. 7. oktober indleder USA et angreb mod Afghanistan, og i november falder talebanstyret. Mange afghanere sendes igen på flugt. Efter talebanstyrets fald indsættes en overgangsregering med pashtunen Hamid Kharzai i spidsen. Overgangsregeringen skal sidde i 6 måneder.

  • 2002: På vej mod demokrati igen.

  • I januar 2002 indsætter det internationale samfund sikkerhedsstyrken ISAF. Danmark bidrager med soldater. Styrken skal hjælpe den afghanske regering med at holde ro og orden i Kabul og de omkringliggende områder.

  • I juni 2002 besluttes det på et såkaldt Loya Jirga-møde i Afghanistan at forlænge overgangsregeringens periode med yderligere to år - stadig med Hamid Kharzai i spidsen. Mødet er en gammel afghansk tradition, hvor delegerede fra hele landet samles og godkender beslutninger af national karakter.

  • 2004: Demokratisk valg.

Et af overgangsregeringens vigtigste mål er at sikre, at der kan afholdes frie demokratiske valg i 2004.


Etniskgruppe

  • Pashtun:
    Den største etnisk gruppe i Afghanistan er Pashtunerne. Der primært bor i den sydlige og østlige del af landet. Pashtunerne udgør ca. 40% af befolkningen. De taler sproget Pashtu og er sunni-muslimer.

  • Tajik:
    Tajikerne er den næststørste etniske gruppe i Afghanistan. Tajikerne er fordelt over hele landet, med de største koncentrationer i byerne Kabul, Herat og Mazar-e-sharif. Tajikerne taler Dari og  er både Sunni og Shia-muslimer. Tajikerne udgøre ca. 23 - 25 % af befolkningen.

  • Hazara:
    Hazaraerne er den tredje størreste etniskgruppe i landet. Hazaraerne er geografisk koncentratleret i centrale Afghanistans højland-Hazarajat. Der findes også Hazara i den nordlige del af landet og også i de større byer fx Kabul, Herat osv. Hazaraerne taler Dari, men på deres egen dialekt, som kaldes Hazaragi. Hazaraerne er både Shia og sunni-muslimer som udgøre ca. 19% af befolkningen. Hazaraerne har gennem Afghanistans historie specielt udsat for undertrykkelse ikke mindst under Talibanstyret.

  • Uzbek:
    Uzbekerne er den fjerde størreste etniskgruppe i Afghanistan. Uzbekerne er koncentratleret i den nordlige del af landet og ernærer sig hovedsagligt ved landbrug. Selvom de taler deres eget sprog usbekisk, forstår de og taler selvfølelige Dari, og er overvejende sunni-muslimer.

Tilbag...